hoif.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Hjem Historie Historie

Historie

Fitness i Hou

I efteråret 2008 sendte HOIF i samarbejde med DGI et spørgeskema ud til samtlige husstande i Hou og omegn. Formålet med spørgeskemaet var at få et indblik i borgernes ønsker om idrætsaktiviteter i fremtiden. Var der tilstrækkeligt med tilbud at vælge imellem, eller var der behov for at sætte nye aktiviteter i gang?

På denne måde blev HOIF`s bestyrelse opmærksomme på, at der var et udbredt ønske om at dyrke fitness i lokalområdet.

Der var dog lige det lille problem, at der manglede lokaler til disse aktiviteter. Heldigvis har der altid eksisteret et tæt samarbejde mellem HOIF og Hou Hallen. Derfor blev der hurtigt kaldt til møde, for at drøfte hvordan der kunne skaffes plads til fitness. Konklusionen på dette møde blev, at den eneste brugbare løsning, var at bygge nye lokaler i tilknytning til hallen. Der blev herefter nedsat en byggegruppe, som fik til opgave at stå for dette ganske store projekt.

Adskillige års overskud fra havnefester, Tunøparkering og loppemarkeder var fra Hou Hallens Venner blevet overdraget til Hou Hallen, med det formål at pengene skulle bruges til udvidelse af Hou Hallens faciliteter til gavn for hallens brugere.

Med disse penge suppleret af et banklån og ved hjælp af masser af frivillig arbejdskraft, lykkedes det med megen møje og besvær, at få bygget den 500 m2 stor tilbygning, hvor mere end halvdelen af arealet i dag bruges til Fitness.

HOIF Fitness var blevet dannet da de nye lokaler stod klar til ibrugtagning i september 2011. I de 2 foregående sæsoner var der indrettet et lille spinningslokale i et rum som tidligere var blevet brugt til Dart.

Arbejdsgruppen, der stod i spidsen for byggeriet af de nye lokaler, skulle finde ud af hvilke lokaler, der skulle bygges, hvor store disse lokaler skulle være, hvilken ventilation og meget mere. Derfor drog 7 – 8 personer på ekskursioner til Stouby, Voldum og Tommerup på Fyn for at få den rette inspiration. 

Det var en stor dag i Hou Hallens historie da tilbygningen blev indviet i september 2011, og lokalerne blev straks taget i brug af forventningsfulde fitness deltagere.

Den nedsatte bestyrelse af HOIF Fitness havde haft travlt med at indkøbe maskiner og andet grej, der hører til et fitnesscenter. De havde skaffet frivillige instruktører, som havde været på instruktørkurser, og de havde lavet reglement for medlemmernes brug af fitnesscentret. Et flot arbejde af den 7 mand store bestyrelse gjorde, at fitness hurtigt blev en succes i Hou.

Kort tid efter åbningen var der allerede ca. 200 fitnessudøvere, et tal som sidenhen er vokset, og som til tider når op på næsten 400. Ganske flot når man tager i betragtning, hvor mange borgere der bor i lokalområdet.  

 

Find os på facebook


Nyhedsindslag

Tirsdag den 6. marts kl. 19-21 byder HOIF og HMI velkommen til et spændende foredrag med Søren Østergaard, der vil tale om at være ung i en præstationskultur. Søren Østergaard er uddannet inden for samfundsvidenskab og teologi og arbejder i spændingsfeltet mellem tradition og kontekst. Derudover er han daglig leder af Center for Ungdomsstudier. Han har skrevet en lang række bøger omkring børn og unge – hvoraf kan nævnes: “Bliv klogere på de unge – og bliv en endnu bedre træner”, “Børneliv version 2.0 – perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel” samt “Ung i en præstationskultur”.

Søren konstarerer, at “I gamle dage gik man til fodbold og gymnastik for at være sammen med sine venner – det gør man ikke mere!” og ud fra denne konstatering vil Søren perspektivere ungdomsliv og foreningsliv i en præstationskultur.

Foredraget henvender sig til alle, der har en interesse i unges tanker og liv – ikke blot i foreningssammenhæng!

Der er gratis adgang til foredraget.