hoif.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Velkommen til HOIF's hjemmeside

Sommeraktiviteter 16. - 18. august 2019

Velkommen til en oplevelse i den fri natur - for 29. gang!!!

"Sommeraktiviteter” er et tilbud til børn fra 1. - 7. klasse - tilmeldt en aktivitet i HOIF.

Turen starter ved Hou Skole, hvor vi fælles cykler ud til vores nye "hjem" for weekenden. Vi samles ude ved Hølken på "Den Gamle Sportsplads", hvor børnene i samarbejde med forældrene, bygger bivuakker af rafter og presenninger, laver mad over bål osv. - alt sammen primitivt, men super hyggeligt.

I løbet af lørdagen deltager børnene i en masse forskellige aktiviteter, hvor de konkurrerer og hygger sig med hinanden.

Søndag spiser vi morgenmad, pakker sammen og siger farvel og på gensyn.

Klik på folderen nedenfor for at se mange flere informationer.

       

Billetter købes her: Billetter

 

Svømning efterår 2019 samt forår 2020

Der er nu åbent for tilmelding til svømning for efteråret 2019 samt foråret 2020 (for børnehold). Holdene vil være som følger:

  • Svømmeskole 1A, 1B, 2 og 3
  • Babysvømning 1 og 2
  • Plask og Leg 1 og 2
  • Morgensvømning
  • Aftensvømning/mandag
  • Aftensvømning mandag/onsdag
  • Begyndersvømning for voksne
  • Ældremotion
  • Aquafitness
  • Vandskræk
  • Familiesvømning
  • 10-turs klippekort

Vær opmærksom på at børneholdene kører to sæsoner ad gangen, dvs. de slutter ultimo april 2020, hvorimod voksenholdene slutter efterårssæsonen i december 2019.

Efterårssæson: Starter i uge 36 og slutter i uge 50 for de fleste hold.

Forårssæson: Starter i uge 2 og slutter ultimo april for de fleste hold. 

I efterårsferien holder alle hold fri.

I vinterferien 2020 - uge 7 - holder alle børnesvømmehold fri. Det samme gælder påsken 2020 (uge 15 samt 2. påskedag d. 13/4).

Er du i tvivl om, hvordan man tilmelder sig svømning, findes der en brugsanvisning under "Publikationer" i menuen til venstre på hjemmesiden under "Svømning".

Med venlig hilsen

Svømmeudvalget

 

Forårssæson 2019

Så skal vi igang med forårssæsonen 2019 - der er også plads til dig. Sæsonen starter den 1. april.

Vi har hold fra børnehavealder til 14 år.

Sæt allerede kryds i kalenderen nu - DjursCup er den 16. juni 2019.
Find dit hold og mere information
i menuerne til venstre på siden.

 

HYLDEST TIL ANNA MARIE CHRISTENSEN

Ved weekendens gymnastikopvisning blev HOIF’s kasserer gennem mange, mange år behørigt hyldet for sit store arbejde. Anna har gennem mere end 46 år været et meget vigtigt omdrejningspunkt i HOIF. Alle kender Anna og Anna kender alle!

Anna har rørt ved mangt og meget i sin tid som frivillig. Ud over sin primære opgave som kasserer, så har det også været administration over en bred kam, igangsætning af nye IT-systemer, regler, love og andre bestemmelser, der har sikret, at HOIF har gjort tingene rigtigt.

Anna har arrangeret gymnastikopvisninger, været redaktør på foreningsbladet, styret omdelingen af bladet – og selvfølgelig også delt nogle af bladene ud. Oven i det kan man lægge opgaver som at skaffe præmier til bankospil, stå i Dagli’Brugsen og overtale folk til at få sig et benzinkort fra OK og meget, meget mere. Listen er næsten uudtømmelig.

Gymnaster, instruktører og hundredvis af tilskuere kvitterede for Annas store arbejde med dagens største klapsalve.

Giv gerne Anna en tak for indsatsen, når du møder hende næste gang.

HOIF Anna hyldes hoifwww

 

Vejledning til skift af Dankort

  1. Gå ind på hjemmesidens forside hoif.dk/fitness
  2. Vælg ”Din profil” i menuen til venstre.
  3. Du logger dig på og kommer nu til dine personlige oplysninger.
  4. Øverst på siden vælger du fanebladet ”økonomi”
  5. Derefter ”kortoplysninger”
  6. Du trykker på knappen ”skift kort” og afmelder det gamle kort og tilmelder det nye.
 

Vigtigt

Login fra HOU Fitness kan ikke automatisk bruges til andre idrætsgrene i HOIF.
Hvis du hidtil kun har været oprettet i Hou Fitness, og ønsker at tilmelde dig en anden idrætsgren, skal du huske at oprette dig på ny.
 

HOIF på facebook

Følg gerne HOIF på Facebook. Synes godt om siden - og få de seneste nyheder på din Facebook tidslinje.

 

Find os på facebook

Statistikker

Medlemmer : 171
Indhold : 334
Links : 29
Indholdsvisningshits : 612785