TILMELDING ÅBNER FOR TIDLIGERE GYMNASTER ONSDAG DEN 6. AUGUST KL 12 OG FREDAG DEN 8. AUGUST kl 12, FOR GYMNASTER DER IKKE VAR MED I SÆSON 24/25.
GÅ TIL GYMNASTIK I HOIF: HER HAR VI DET SJOVT
Følgende hold bliver oprettet:
- Kænguru Unger (med forældre)
- Hoppelopper (med forældre)
- Hop og spring
- Super kids
- SpringStars
- Teen Mix
Gymnastik i HOIF er for børn i alle aldre, og vi garanterer, at det er både sjovt, lærerigt og udviklende.
Vi udbyder gymnastikhold opdelt efter alder, så man går til gymnastik med sine jævnaldrende kammerater, og der er ingen optagelseskrav. Den eneste forudsætning er, at du har lyst til at bevæge dig og få sved på panden. Dog er der mulighed for på enkelte alderstrin, at vælge mellem flere hold, for at du som gymnast kommer på det hold der passer dig bedst.
Læs holdbeskrivelserne inden tilmelding, og find det hold der passer til dig og din alder.
Tilmeldingen til vores hold åbner altid i august, og der er holdstart første uge i september. De første tre træninger i september er prøvetræninger, så hvis man fortryder sin tilmelding, kan man få kontingentet retur, såfremt der gives besked til gymnastikudvalget inden 4. træningsgang. Pladsen går derefter til den første på ventelisten.
Der optages ikke nye gymnaster efter uge 40.
Gymnastiksæsonen afsluttes i marts med gymnastikopvisning i Hou Hallen. De ældste hold deltager også i eksterne gymnastikopvisninger.
Vigtigt at vide:
Der er ikke træning i uge 42 (efterårsferien) og uge 7 (vinterferien)
Juleafslutninger afholdes mandag d. 15. december, onsdag d. 17. december og lørdag d. 20. december
Der er opstart i 2025 mandag den 5. januar, onsdag d. 7. januar og lørdag d. 10. januar
Vi afholder gymnastikopvisning i Hou Hallen lørdag d. 28. marts 2026.
Der er gymnastikopvisning i Ørting Hallen lørdag den 21. marts og lørdag den 11. april i Odder for Spring Stars og Teen Mix.