QiGong:
Hver tirsdag og torsdag fra 09.00 – 10.00
Qi Gong er for alle, mænd og kvinder, unge og gamle.
I Qi Gong træningen har jeg fokus på hele kroppen, samt hvad alder og skavanker gør ved os hver især.
Qi Gong er en træningsform med rødder i kinesisk medicin.
Træningen stræber mod at integrere krop og sind og den består af fysiske øvelser i langsomt tempo med fokus på åndedræt og koncentration, så træningen får et meditativt udtryk.
Det er stående øvelser med blide
strækøvelser, hvor du effektivt masserer alle kroppens muskler, led, bindevæv, meredianbaner og kroppens vitale organer.
Der kan forekomme brug af træningsredskaber i opvarmningen, såsom Ballstick bolde og Pilatesroller.
Min baggrund for at undervise i Qi Gong er at jeg uddannet Fysioterapeut, Qi Gong instruktør fra ‘Qi Gong Zen’, og Pilatesinstruktør.
Jeg har haft mandehold og motionsgymnastik i HOIF i 22 år, arbejdet med undervisning i 40 år.
Ved spørgsmål er du velkommen til at ringe på mobil: 60 15 50 20
Jeg glæder mig til at se dig!
Venlig hilsen Vibe