MOTION FOR SENIORER
Vi mødes hver torsdag kl. 9:30 til ca. kl. 10:30.
Motionen er ikke kun gymnastik men også træning med elastikker, små håndvægte mm.
Du bliver udfordret på rigtig mange måder. Du får styrket alle muskelgrupper, og dermed bevarer du smidigheden i kroppen samt trænet balancen.
Du behøver ikke at være atlet for at deltage. Hvis der er øvelser, du ikke kan deltage i, så bare giv den gas med de øvelser, du kan.
I år har vi to trænere, der vil skiftes til at instruere os, så vi forventer, at det vil blive alsidig og afvekslende træning. De to instruktører er Helle, der har lang tids erfaring i at undervise i aerobic i Hou, og Jens Jacob, der har været leder af et ”karlehold” i Odder i mange år.
Medbring et håndklæde eller tæppe til at lægge oven på måtten til den afsluttende afspænding og afslapning.
Efter de fysiske udfoldelser er der mulighed for at mødes til en kop kaffe eller te med hyggeligt samvær og et par fællessange.
Kom frisk, kom glad – og ikke mindst: gå glad hjem.